Kære ejere,
Som tidligere nævnt i referaterne vil der blive udført rustbehandling af altanerne på hovedbygningen i 2025. Arbejdet forventes at foregå i perioden fra d. 19. april til ca. d. 12. juli, kalenderuge 17 til cirka uge 28, med forbehold.
I denne periode vil der være tidspunkter, hvor altaner og vinduer i de berørte lejligheder vil være afdækkede, og der vil være håndværkere til stede i dagtimerne. I enkelte tilfælde vil det også være nødvendigt, at håndværkere får adgang til lejlighederne i op til en time.
For de altaner, hvor der skal sandblæses og males, vil der ikke være adgang til altanen i arbejdsperioden.
De berørte lejligheder er:
6, 7, 8, 9, 10, 11, 14, 15, 16, 17 samt 20, 21, 22, 23, 24 og 25.
Stilladserne vil blive opsat og flyttet etapevist, startende i gården og derefter rundt om bygningen mod sydsiden.
Af hensyn til arbejdet vil nogle parkeringspladser være afspærret til brug for håndværkere og materialer, og der vil derfor være færre pladser til rådighed i perioden. Der må desuden forventes støj i dagtimerne som følge af arbejdet.
Vi takker på forhånd for jeres forståelse og samarbejde.
Med venlig hilsen
Administrationen
HUSK: De næste to år 2025 og 2026 er der periodeforskydning på vores ugekalender, hvilket betyder at I har ugen efter jeres normale uge.
Læs mere om ankomstdatoerne i 2025 / 2026 >> periodekalender