FREQUENTLY ASKED QUESTIONS (FAQ)

Appartments for rent

Hvor finder jeg ledige ferielejligheder på Jeckels?

Her vil du finde en kalender, som giver dig et overblik over ledige ferielejligheder, uge for uge. Listen har en booking-formular tilknyttet, således at du straks kan indsende en forespørgsel på leje af en ønsket ferielejlighed.

Hvordan lejer jeg en ferielejlighed på Jeckels?

Her vil du finde en kalender, som giver dig et overblik over ledige ferielejligheder, uge for uge. Listen har en booking-formular tilknyttet, således at du straks kan indsende en forespørgsel på leje af en ønsket ferielejlighed.

Receptionen på Jeckels modtager straks og automatisk din forespørgsel via booking-formularen, og efter modtagelsen vil de, indenfor en hverdag eller to, tilbagesende via e-mail et lejebrev til dig med bekræftelse på lejen.

Du skal også være velkommen til at kontakte receptionen direkte med dine forespørgsler. Receptionen vil også kunne oplyse, hvorvidt ejeren af den pågældende ferielejlighed skulle være villig til at udleje i kortere perioder end en uge, og/eller hvorvidt ejeren kunne være interesseret i at give en sidste-øjebliks-nedsættelse af lejeprisen.

Hvad koster det at leje en ferielejlighed?

Lejeprisen varierer i forhold til lejlighedens størrelse samt den ønskede lejeuges placering på året. Ligesom andre udbydere i ferielandet skelner vi mellem høj-, mellem- og lavsæsoner.

De specifikke priser, fordelt på lejlighedstyper og sæson, finder du her.

Hvad er inkluderet i lejeprisen?

I lejeprisen er der inkluderet følgende:

  • Opredte senge samt håndklæder til det bestilte antal personer
  • Slutrengøring (dog skal køleskab og komfur rengøres inden afrejsetidspunkt)
Hvornår er ankomst- og afrejsetidspunkter?

Ferielejlighederne udlejes fortrinsvis på ugebasis fra lørdag kl. 16.00 til den følgende lørdag kl. 11.00. Receptionen har åbent lørdag 16.00-18.00. Hvis ankomsttidspunktet er senere end dette tidsrum, eller på et andet tidspunkt i løbet af ugen, skal dette aftales specifikt med receptionen. Lejlighederne skal være forladt senest kl. 11.00 om lørdagen.

Nogle ejere er villige til at udleje i kortere perioder end en uge, hvilket receptionen på Jeckels vil kunne oplyse nærmere om.

Hvordan afbestiller jeg min lejlighed?

Skulle det blive nødvendigt at afbestille en allerede lejet ferielejlighed, vil Jeckels tilbageholde 1.300kr. til dækning af administrationsudgifter.

Ved afbestilling 8 dage eller mindre før den lejede ferieuges påbegyndelse, kan vi desværre ikke yde nogen tilbagebetaling. Dette skyldes, at lejlighedens ejer ikke må forventes at være i stand til at udleje til anden side. Afbestilling af lejlighed skal foregå skriftligt via e-mail til Jeckels’ reception.

Hvilke betalingsmuligheder tilbyder Jeckels?

​Betalingen for leje af ferielejlighed kan foregå på følgende måder:

  • Bankoverførsel til Spar Nord Bank A/S, reg.nr. 9015, kontonummer 1460 031 660
  • MobilePay til nr. 58362

Når du har booket en lejlighed, og efterfølgende modtaget et lejebrev, er det vigtigt, at den oplyste frist for indbetaling af lejebeløbet overholdes. Dette er for at tilsikre, at ferielejligheden ikke går til anden side.

Hvad forefindes i lejligheden?

Alle lejligheder er smagfuldt indrettet, sengene er opredte (bortset fra enkelte lejligheder med sovesofa) med dejligt sengetøj, ligesom der ligger håndklæder, viskestykker og karklude parat ved ankomst. Køkkenerne er veludstyrede i forhold til service og køkkenredskaber – lige fra el-håndmixer til hvidløgspresser, fra skåle til dørslag, fra brødrister til osteskærer og opbevaringsglas. Ønsker du en kaffemaskine (filterkaffe), kan den lejes. En mikrobølgeovn kan lejes.

Har du småbørn, kan du leje barnestole, barnesenge, børnebadekar og trappegitter. Solseng og strandstol kan lejes – og det samme kan ekstra gæsteseng til lejligheden.

Hvad bør vi selv medbringe?

Dette er i sagens natur ganske individuelt, men mange medbringer madolier og krydderier, plastposer og folie, stearinlys og brætspil. Alt til badeværelset, bortset fra håndklæder, skal du naturligvis også selv medbringe (shampoo, wc – papir osv.).

Hvilke faciliteter tilbyder Jeckels?

Jeckels Gl. Skagen har 42 smagfuldt indrettede ferielejligheder. Køkkenerne er p.t. fra uno form og udstyret med hårde hvidevarer fra især Miele. Fra udgangen af 2021 påbegyndes udskiftning til Hanstholm Køkkener og samtlige hårde hvidevarer udskiftes til seneste modeller, igen især fra Miele. Den allerede smagfulde indretning bliver yderligere opgraderet med påbegyndelse fra udgangen af 2021.

De veludstyrede ferielejligheder er perfekt tempererede til alle årstider og komplementeres af blandt andet disse faciliteter:

  • Fælles sydvendt græsplæne og gårdhave i Skagen-stil
  • Smukke havepavilloner med varmelampe til evt. kølige aftener
  • Flere havegrills er til rådighed omkring havepavillonerne
  • Afskærmet og spændende legeplads
  • Tennisbane (kunstgræs)
  • Petanquebane
  • Vaskeri (egenbetaling)
  • Underjordisk parkering, som også har ladestandere til elbiler
  • Fælles opholdsstue/bibliotek
  • Atelier for kunstudøvere (kan lånes ved henvendelse til receptionen)
  • Gratis wifi i alle ferielejligheder
Kan jeg oplade min el-bil på Jeckels?

På Jeckels forefindes et underjordisk parkeringsanlæg med plads til 20 køretøjer. Der lejer man en plads pr. uge eller pr. døgn. I garagen er der adgang til 4 ladestandere af fabrikatet Sperto. Afregningen af elforbrug på ladestandere foretages direkte med Sperto via deres app.

Må jeg medbringe hund til Jeckels?

Hunde er meget velkomne på Jeckels.

Vi beder venligst vores gæster om at holde hundene i snor på Jeckels’ område.  Hundetæppe udleveres ved henvendelses i receptionen – og det er obligatoriske at opsamle efterladenskaber på hotellets grund. Der er gratis hundeposer ved værkstedet og ved udgangen fra biblioteket.

Der opkræves gebyr for ekstra rengøring ved hund i lejligheden.

 

Må der ryges på Jeckels?

Rygning er ikke tilladt på indendørs fællesområder (f.eks. på gange, i biblioteket og i receptionsområdet). Derudover henstiller vi på det kraftigste til, at der ikke ryges tobak i lejlighederne, ligesom mange nok også vil sætte pris på, at udendørs tobaksrygning på området foregår i behørig afstand fra øvrige gæster og medarbejdere.

Har Jeckels aftale med en golfklub?

For de golfinteresserede, har Jeckels indgået aftaler med følgende golfklubber:

Med disse samarbejdsaftaler får du 20% rabat pr. person pr. spil. Du bedes blot oplyse, at du bor på Jeckels, samt fremvise nøglen til jeres lejlighed.

Golfklubben Hvide Klit, som ligger tættest på Skagen, har vi i skrivende stund ikke en særlig aftale med.

Hvor langt er der til en badestrand?

Badestranden ligger blot 3 minutters gang fra Jeckels. På badedage, hvor Vesterhavet er for oprørt, er et godt alternativ Skagens sydøstvendte og børnevenlige strande, kun 10 minutters kørsel fra Jeckels.

Hvor kan jeg købe dagligvarer?

Det nærmeste supermarked, som tillige sælger morgenbrød, er Meny, kun 2 km fra Jeckels. Morgenbrød kan også købes på Ruths Hotel få meter fra Jeckels. Skagen by ligger godt 4 km fra Jeckels.

CONTACT

Jeckels Gl. Skagen
CVR: 10034183

Jeckelsvej 5
9990 Skagen

Tel.: +45 98 44 65 44

info@jeckels.dk

OFFICE HOURS

Monday – Friday
kl. 09.30 – 12.00

Saturday
kl. 09.00 – 12.00
kl. 16.00 – 18.00

Sunday
Closed

Cookie policy // Contact: +45 98 44  65 44 // info@jeckels.dk
© Jeckels. Gl. Skagen 2024, All rights reserved