Fonden bag det ikoniske Timeshare hotel

Jeckels Fond støtter initiativer i Gl. Skagen

Fonden til Bevarelsen af Jeckels Hotel”

Der findes mange fine historiske og kulturelle perler, som man kan fornøje sig med at kigge på omkring det kendte og historiske Jeckels Hotel i Gl. Skagen: Gravsten på kirkegården, en høj skulptur af Niels Helledie, en speciel vindfløj tegnet af arkitekt Alfred Hansen og malerier rundt omkring på hotellet.
Der tilbydes også kunstnerophold og som noget nyt pop-up foredrag.

Alt sammen støttet af “Fonden til bevarelse af Jeckels Hotel”, der overtog hotellet 11. oktober 1984.

Fonden har to formål; At virke for bevarelsen af Jeckels Hotel i Gl. Skagen og at virke for bevarelsen af Gl. Skagens særlige miljø. indtægterne i fonden kommer af det lille bidrag alle ejere i forening betaler igennem deres kontingent.
Fonden kan i år fejre 40 år som ejer af Jeckels Hotel, og fonden har fortsat som formål at støtte initiativer til gavn for Gl. Skagen. Alle er velkomne til at søge fonden, hvis projektet er med til at løfte oplevelsen ved at være i Gl. Skagen.

Hotellet har gennem årene haft stor gavn af fonden som ejer.
Man har blandt andet fået forskønnet hele parkeringsområdet, som ligger ud til vejen ned til vandet.

Der blev lys på vejen

Fonden har i sin tid betalt belysningen på Jeckelsvej, og man har bidraget til kystsikringen på hver sin side af Solnedgangspladsen.

Kulturarven har også fået støtte. På den lille kirkegård over for hotellet, hvor byvandringerne kommer forbi, ligger flere af hotellets tidligere ejere såsom Rudolph og Nicoline Jeckel, Julius og Anna Heinzelmann samt Marie og Holger Kietz.

Gennem årene har fonden bakket op om udøvende kunstneres arbejde og gør det stadig. Der er faktisk et lille atelier på matriklen, og fonden råder over kunstnerlejligheder.

18 uger om året har fonden rådighed over kunstnerlejlighederne, som alle kan søge om. Man skal søge senest 1. oktober om et ophold, der kan foregå i ugerne fra uge 46-49 og uge 2-6.

Kunstnerne inviteres til at holde et foredrag i løbet af den uge, de bor på Jeckels.

Foredragene bliver slået op på Jeckels facebookside og er tænkt som en god aktivitet udenfor sæsonen, hvor Gl. Skagen virkelig kan noget helt andet end om sommeren.

I anledning af fondens 40 års jubilæum har vi fået udgivet en artikel, som du kan læse ved at klikke på linket >> Artikel om fonden bag ikonisk badehotel i Gl. Skagen

KONTAKT

Jeckels Gl. Skagen
CVR: 10034183

Jeckelsvej 5
9990 Skagen

Tel.: +45 98 44 65 44

info@jeckels.dk

KONTOR TIDER

Mandag – Fredag
kl. 09.30 – 12.00

Lørdag
kl. 09.00 – 12.00
kl. 16.00 – 18.00

Søndag
Lukket

Cookie politik // Kontakt: +45 98 44 65 44 // info@jeckels.dk
© Jeckels. Gl. Skagen 2024, All rights reserved